Ledige stillinger

Administrativ ”vagthund” med forsikrings-skills søges!

Vi er en tømrer- og entreprenørvirksomhed med cirka 60 ansatte, der mangler en ferm hold-spiller til at supplere vores håndværks-taksatorer.

Er du vild med kundekontakt og sætter en ære i at en dialog skal være en win-win-oplevelse – så vil vi gerne invitere dig med på vores hold. Har du lyst til, sammen med vores håndværks-taksatorer, at være drivkraften i vores skades-team, så er det nu, du skal slå til!

Med afsæt i mundtlig og skriftlig kundekontakt med såvel forsikringstager som forsikringsselskaber bliver din primære opgave at agere proaktivt og smidigt på den fælles digitale skade-platform ScalePoint under hensyntagen til deadlines – herunder også fakturering.

Har du kendskab til byggebranchen vil det være en fordel.

Derudover skal du forvente eventuelt at kunne medvirke til løsning af kontorets alsidige og administrative opgaver.

Dagligdagen vil være varieret, men også præget af rutineopgaver, der løses med et godt humør i et travlt, men uformelt og serviceminded miljø, hvor vi vægter den positive holdånd og udviser hinanden tillid.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og at du tager ansvar for opgaverne.

Stillingen er på 37 timer.

Ansøgning med CV bedes senest den 14. august 2020 fremsendt til direktør Jacob Knudsen på e-mail: jacob@mk-as.d

Servicetømrer søges!

Vi har serviceopgaverne og bilen – men mangler manden, der med snilde kan håndtere snedkerimaskiner Vi prioriterer den erfarne og detaljeorienterede tømrer og venter selvfølgelig gerne på den rette person.

Henvendelse: Jacob Knudsen, mobil 4019 5581 eller jacob@mk-as.dk

Om firmaet:

Tømrer- og entreprenørvirksomheden Mogens Knudsen A/S har eksisteret i 50 år. Vi er en familieejet og familiedrevet virksomhed med brødrene Jacob og Torben Knudsen i spidsen for den virksomhed, faderen grundlagde i 1965 på adressen Hvileholmsvej 13 i Langeskov med afdelinger i Langeskov, Kerteminde og Odense. Virksomheden mønstrer i dag cirka 60 ansvarsfulde medarbejdere inden for et bredt felt af tømrer, snedker, murer, kloak/beton, låsesmed, glarmester og skadeservice. Vi kendes på kvalitet, ansvarsfulde medarbejdere og for, at vi kommer hele spektret rundt – ingen opgave er for lille eller stor. – Vi holder vores aftaler, vores priser og vores ord. Kunderne er private, offentlige institutioner, virksomheder, boligforeninger og forsikringsselskaber. Vi udfører opgaver som fagentrepriser, hoved- og totalentrepriser og deltager gerne i projektering og udvikling.

Langeskov Nord:

Udstykningen af 134 grunde pågår. De første grunde er allerede solgt og opførelsen af parcelhuse i fuld gang.
Læs mere på www.langeskovnord.dk